Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænke paa Knappen, der ogsaa havde en Mund
og to Øjne og en uhyggelig Lighed, ikke med Kej-
serens Ansigt, som det var i Almindelighed ■
—
han havde jo selv set det flere Gange paa nær-
meste Hold — men med Rædselen og Haabløs-
heden, som den spejler sig i hvert Menneskes
Træk, ogsaa i hans eget . . . .
Segal greb Mineralvandsflasken foran sig, fyldte
sit Glas og drak det kolde, priklende Vand med
en Begærlighed, som om han havde tørstet i flere
Dage. Hans Hustru, der ikke havde turdet for-
styrre ham i hans ubevægelige og sammensunkne
Grublen, benyttede straks Lejligheden, da hun saa
Manden blive levende igen, til at erkyndige sig
om Telegrammets Indhold. Hun brændte af Nys-
gerrighed, var ved at fortæres af Begær efter at
vide, hvad der havde hensat Manden i saa lang-
varige og dybtgaaende Betragtninger. Hun følte
sig ligefrem krænket over, at han ikke gav hende
en Forklaring, men lod som om hun ikke var til-
stede. Hvorledes fik han Telegrammer, naar Tele-
grafvæsenet strejkede? Og med en Stemme der
paa engang lød venligst interesseret og dydigt
krænket spurgte hun:
— Sig mig, hvis det er noget, jeg maa vide,,
hvad var det for et Telegram?
Ségal saa op paa hende med uforstilt Over-
raskelse. Han havde fuldstændig glemt hendes
Nærværelse, skønt han nu, da hun talte, erindrede
at have set hende uden at vide af det, paa samme
n a M H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
