Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han gennem de sammenbidte Tænder og stødte
Hustruen fra sig, fordi hun nærmede sig og vilde
lægge Haanden paa hans Skulder.
— Jakow, jeg sender Bud efter Lægen. Du er
dødssyg uden at vide det, — sagde Hustruen og
beherskede sig for ikke at græde. — Hvis du vid-
ste, hvor meget jeg holder af dig, Jakow!
Men du har aldrig brudt dig rigtig om mig .. . .
Du tog mig som en Genstand, du havde Brug for
i sin Tid.
Men Segal hørte ikke, hvad hun sagde. Han
havde allerede ringet paa Stuepigen.
— Er Iwan der? — raabte han, da hun kom. —
Lad ham straks komme herop og kom selv med.
Men hurtigt! — Han begyndte at rive Dyner og
Tæpper af Sengen.
Hustruen holdt Hænderne for Øjnene og satte
sig paa en Divan, og saaledes blev hun siddende,
selv da Iwan og Stuepigen viste sig.
— Har du skaffet Køretøjet?
— Ja vel, Herre! Jeg købte en lukket Tarantas
til 193 Rubler, som Herren befalede, og lejede
Heste til første Station paa Vejen ad Wjasma til.
Her er Resten af Pengene og Kvittering.
— Det er godt! Se her er en Dyne til at lægge
i Bunden af Vognen, og her er der nogle Tæpper
og Puder!
Segal pegede paa forskellige silkeforede og
edderdunfyldte Tæpper og Dyner, og Iwan sam-
lede dem sammen, glattede paa dem, tog et Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
