Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moskwa var Himlen dunkel og kold. Buelamperne
hang slukte paa de bøjede Jernstilke som døde og
frosne Frugter. Kun Fodgængernes bløde Trin lød
i Stilheden, nærmere og fjernere som det dumpe
og ubestemmelige Sjok fra en vandrende Drift
Kvæg .. . .
Segal følte sig forstemt og nedtrykt i denne
uvante Stilhed, og Ensomheden bankede sagte og
vedholdende paa hans Bryst: Han kom til at tænke
paa, at han i den sidste Tid ved flere Lejligheder
havde vist en paafaldende Mangel paa Beherskel-
se, noget der ellers ikke lignede ham. Hvad var
nu Grunden til, at han havde været saa opfarende
mod sin Hustru. I Virkeligheden havde han ikke
noget at bebrejde hende. At han ikke var forel-
sket i hende, kunde hun ikke gøre for. Hun næg-
tede aldrig at være Kvinde, naar han kom paa de
Tanker, men trængte sig heller aldrig paa. Det laa
til hendes Race at hævde sin Person i smaa som
i store Ting, ikke at tage ondt for godt eller sort
for hvidt. Det var af Betydning i en Husholdning
som i Familjelivet. Bliver ikke et Hus styret med
fast Haand, skejer Personalet ud — Manden og-
saa, hvilket har uheldige, økonomiske Følger og
mere til. Da han begyndte at svinge sig til Vejrs,
havde han jo netop taget Hensyn til disse Egen-
skaber hos hende. Hun havde i de første trange
Aar ført Huset alene uden Betjening, sparet i en-
hver Henseende og mente derfor at have Del i det
endelige, gunstige Resultat. Hun var en Person, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
