Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv gad færdes udenfor Jernbanelinjerne. Han er-
indrede saa tydeligt, som var det igaar, en druk-
ken Bonde, der holdt midt paa Vejen og skiftevis
lod sin Hest og sin Kone smage den ædende Snært.
Hesten sprang i Tøjet uden at komme af Stedet,
slog bag ud og stejlede, fordi den ikke kunde kom-
me frem for Biddet, der skar dybt i dens Lader
og Tunge; Konen baade skreg og skældte ud og
holdt Armene afværgende over Hovedet for at af-
bøde Piskeslagene. Saalænge han kunde øjne dem,
havde Bonden avet sine to Kreaturer: Mon han
staar paa samme Sted endnu og svinger Svøben,
tænkte Segal. Maaske møder vi dem her paa Vejen
igen? Er det ikke den samme Bonde, er det en
anden. Alt gentager sig! . . . . Og Segal kom her-
ved endnu en Gang til at tænke paa den bratte og
forvirrede Maade, paa hvilken han havde forladt
sin Hustru. Han trak Vejret saa dybt, at det lød
som et Suk, og glemte alt, hvad der laa bag ham,
skønt Trespandet.ilsomt og ufortrødent førte ham
tilbage til hans Fødeby.
Han laa i Vognen og følte sig som en Søvngæn-
ger, der i Nattens Mulm vandrer langs Afgrunde
uden at svimle, fordi han hverken ved om Højde
eller Dybde, Lys eller Mørke, men bæres og føres
af en Kraft, hvis Væsen han ikke kender––
Knevelringen dansede og sang i Klokkemalmet,
løb, hele Scalaen igennem, gik tilbage i bestemte
Intervaller, blev staaende længe paa en Tone,
.T
’ v
MHMriMifAÉfliittffÉMftii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
