Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længe, længe som Ruslands uendelige Veje, der
aldrig faar Ende, hvis Søvnen ikke kortede dem.
Segal sov. Sommetider mærkede han ikke en-
gang, at de kom til en Poststation og skiftede He-
ste. Vognen, han laa i, var jo hans egen. Den næste
Dag sad han op og røg Cigaret efter Cigaret, mens
straatækte, lave Landsbyhuse vekslede med nøgne
Agre, afløvede Birkehegn og sørgmodigt dunkle
Granskove. Naar han var træt af det, lagde han sig
igen til at sove. Følte han Trang til det, drak han
Te eller Frugtlikør paa Poststationerne og spiste
blødkogte Æg til, mens Hestene blev skiftede.
Iwan spiste og drak undervejs og nikkede som-
metider med Hovedet, naar det blev for tungt. Og
hver Gang, han nikkede forover, rettede han sig
med et Ryk, som om han var blevet bange for at
falde ned mellem Hestene .. . .
• • •
• • • •
To Nætter og to Dage ... Djnepr’s øvre Løb
Verst efter Verst følger Trespandet Floden
Imorgen tidlig, tænkte Segal imorgen tidlig er jeg
der. Hans Krop værkede af den haarde, uafbrudte
Kørsel. Hovedet var tungt, og det sved i Halseri.
Han,følte sig tom og udlevet, vaagen og dog søv-
nig, længselsfuld efter at naa Maalet og dog æng-
stelig for at overskride det: Snart er jeg der. Faar
jeg hende endnu at se i levende Live? Hvad siger
hun til mig og jeg til hende? .. . .
• •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
