Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen Lyd hørtes. Ingen kom for at hilse ham:
— De sidder hos hende, — hviskede Nastja. Hun
hjalp ham af med Tøjet og lukkede Døren op til
Værelset, hvor den Døende laa.
Segal blev staaende et Øjeblik og saa ind i det
svagt oplyste Rum. Han kunde intet høre derinde-
fra, intet andet se, end de hvide Lagner paa Sengen.
Forsigtigt og tøvende gik han frem over Gulvet. Nu
saa han Moderens udtærede Ansigt, skelnede Træk-
kene, genkendte dem, trods Aarene og Sorgerne,
der var gaaede hen over dem. Øjnene var lukkede.
De smaa, visne Hænder laa magtesløse paa det
hvide Lagen. Det saa ud, som om hun laa hen i en
dyb Afmagt . . . . eller allerede var død. Men plud-
selig aabnede den Døende Øjnene og saa paa Søn-
nen, der stod bøjet over hendes Leje. Med en Stem-
me, der lød saa stille og klangløs, som var den en
Fugl, der havde fløjet over et mægtigt Hav og nu
segnede dødstræt mod Kysten, sagde hun:
— Det var en lang V ej–– men du kom allige-
vel . . . .
Hun vilde løfte Haanden, men mægtede det ikke.
Den hjemvendte Søn knælede og kyssede Moderens
svage Haand, og da han igen saa op, gentog hun:
— Du kom alligevel . . . . men det var en lang
Vej, kan jeg se paa dig . . . . næsten hele Livet .. . .
en lang Vej, en tung Vej––Jakow, min Dreng––-
du var min førstefødte . . . .
Sønnen bøjede igen Hovedet. En brændende
Smerte sved i hans Øjne. Hans Bryst blev saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
