Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Segal strakte sig paa Divanen, holdt Armene un-
der Hovedet og sov ind. Et stort og tungt Mørke
sænkede sig over ham .. . .
Det bankede paa Døren, syntes han, men han
kunde ikke svare . . . . Det bankede igen, denne
Gang stærkere.
— Kom ind! — raabte Segal.
Døren svingede langsomt og lydløst paa Hængs-
lerne. En høj Mand i en lang, staalgraa Kappe
traadte ind, lukkede Døren lydløst efter sig og
saa forskende paa Genstandene i Stuen.
Segal troede, at det var en Mand fra Synagogen,
der søgte en eller anden Ting, og spurgte ham der-
for ikke om noget.
Den Fremmede satte den ene Arm i Siden og
vedblev at se sig forskende om. Men da han ikke
syntes at finde det, han søgte, blev han staaende i
dybe Tanker, som om han overvejede, hvad han
nu skulde foretage sig. Og Segal opdagede da, at
den Fremmedes Blik var rettet ubevægeligt og
eftertænksomt mod hans Jakke og Vest, der hang
over en Stoleryg .... Segal kunde tydeligt se Øj-
nene. De havde en uhyggelig dyb og kølig Glans,
blaagrønne og haarde som to bundfrosne Søer. An-
sigtet, de sad i, var gult som Pergament og af en
forunderlig Fasthed og Glathed. Haaret, staalgraat
som Kappen, var strøget tilbage fra den stejle
Pande og sluttede tæt til Hovedet som en Hætte.
— Hvor har jeg set ham før? tænkte Segal. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
