Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligge paa Gulvet mellem de fire hylende Græde-
koner, at han var lige ved at raabe: Hvorfor har
I lagt hende paa Gulvet? Hvorfor ligger I alle-
sammen paa Gulvet? Men han erindrede i det
samme, at det var Skik og Brug og ikke kunde
være anderledes, og at hans Nærværelse forstyr-
rede Andagten. Han lukkede hurtig Døren og gik
tilbage til sit Værelse. Da han tog Vest og Jakke
paa, puttede han to Fingre i Vestelommen og
smilte overbærende ad sig selv, fordi han ikke
kunde lade være at overbevise sig om, at ingen
havde været inde hos ham, mens han sov.
Han kaldte paa Nastja og bad hende give ham
noget at spise. Hun bragte, hvad Huset formaaede,
og mens han spiste, stod hun i Stuen og talte uaf-
brudt om den Døde og hendes Sygdom, om hvad
der var sket ved den og den Lejlighed, genopfri-
skede Erindringer fra den Tid, han endnu var
hjemme, da alt var anderledes end nuomstunder,
hvor man kun havde Sorg og Ulykker hver evig
eneste Dag. Han hørte kun halvt paa den gamle
Piges omstændelige Beretninger, nikkede opmun-
trende og velvilligt og svarede nu og da, naar det
ikke kunde undgaas. Da han havde spist, gav han
sig igen til at vandre rastløst frem og tilbage i
Stuen, indtil de ud paa Eftermiddagen kom med
Baaren for at hente den Døde. Uden Kiste, kun
iført det hvide Ligklæde, blev hun lagt paa Baa-
ren. Slægt og Venner fulgte efter. Kun han turde
ikke følge sin egen Moder til Graven. Han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
