Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det kan jeg godt, -— indvilligede Iwan, og
hans Tone var, rent bortset fra Formen, ikke ube-
tinget lydig som altid tilforn. Men Segal syntes
ikke at lægge Mærke til det. Han var kommet ud
af sit vante Leje og opholdt sig ikke over formelle
Nuancer. Omgivelserne var andre, og de omfor-
mede umærkeligt ham selv. Han havde ikke mere
Følelsen af at være den rige og højt ansete Hoved
stads-Advokat. Han var blot en Mand, der var
kommet for at begrave sin Moder, en gammel
Jødekone i en Provinsby ved Dnjepr. Ingen kend-
te ham personlig her. Som enhver anden havde
han maattet aflevere sit Pas til Politiet. I Moskwa
havde han ingen Fortid, fordi han havde udslettet
den. Men lier havde han mødt den igen, og enhver
der gad spørge om det, fik at vide, at han kun var
en Jøde, der havde ladet sig døbe, Søn af Segals i
det gamle Hus paa Lesnajagaden, Svoger til den
ø
rødhaarede Abraham i Manufakturboden. Hans
Fader laa paa den jødiske Kirkegaard, hans Moder
var bleven bragt derhen igaar. Han var en ganske
almindelig Jøde, der gik sig en Morgentur for at
se til sine Forældres Grave: Moderen var vel ble-
ven lagt ved Siden af Faderen. Han havde aldrig
set hans Grav, men der var sagtens rejst en Sten
med Indskrift over ham, og saa meget hebræisk
kunde han da endnu, tænkte Segal, da han gik
ad de kendte Gader og Veje.
Da han var kommet over Floden og gik forbi
Raadhuset, faldt det ham ind, at han med det
E lsker hverandre 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
