Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den russiske Kirkegaard. Men mellem Kirke-
gaardsmuren og Landevejen laa en anden Død-
ningehave, en langstrakt, dyster Strimmel Jord,
trængt inde mellem de Rettroendes Hvilested og
de hjemløse Vandreres Sti. Det var den jødiske
Begravelsesplads. Den begyndte ved Kirkegaards-
muren og endte omtrent i selve Landevejsgrøften,
kun skilt fra denne ved et frønnet og hullet Planke-
værk, beskrevet med raa og usømmelige Tegn.
Indenfor var hver Stump Jord dyrket af de døde
Jøder. De laa som Sild i en Tønde for Pladsens
Skyld, som om Jorden selv nu var dem forment.
En enkelt Sten ragede op hist og her. Imellem dem
laa smaa, flade Tavler med kortfattet Oplysning
om, hvem den tilhørte. Flere af disse var slaaede
itu og laa spredte for alle Herrens Vinde. Nogle
Grave tegnede sig kun i Jordsmonnet som lang-
strakte Tuer og bar hverken Mindesten eller Blom-
ster. Det saa ud, som om de Døde havde haft det
for trangt eller havde drømt om Basunerne paa
den yderste Dag og havde begyndt Gangen under
Jorden og skudt den løsnede Muld op over sig,
efterhaanden som de gravede sig frem.
Segal stod ved Enden af Begravelsespladsen og
saa fra Landevejen ind over Plankeværket: Her
laa altsaa hans Slægt begravet som Forbrydere og
Selvmordere udenfor Kirkegaardsmuren. Enhver,
der kom forbi, kunde fra Landevejen spytte ind
over Plankeværket eller gaa ind og skænde Gra-
vene, knuse og sprede Gravstenene, trampe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
