Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Iwan havde vasket Tarantassen. Men den stod
urørt, som da han gik. En dump Uro, en vaag-
nende Forudanelse om noget, der lurede i Frem-
tiden, gennemisnede ham. Han standsede og syn-
tes at se ind i to feberhede, brændende sorte, vidt-
aabne Øjne, der fulgte ham, hvorhen han end saa.
— Broder! — hørte han Hanne-Liebe kalde. —
Kom straks! Rima er her. Der er kommet et Mani-
fest! Manifestet! Friheden! Magna charta! Den
store Strejke er forbi!
Segal gik hen imod hende, hvor hun stod i
Døren.
— Friheden sidder her i Menneskets eget Hjer-
te! — svarede han og løftede Haanden mod sit
Bryst. — Tror du, Menneskene forandrer sig fra
idag til imorgen blot ved et Pennestrøg.
Og da han var kommet ind ad Døren, fortsatte
han:
— Søster, du maa sørge for, at der i de aller-
første Dage bliver sat en Sten over Moder og et
højt, et mandshøjt Jerngitter uden om begge Gra-
vene. Hører du! Skynd dig, at det ikke bliver for
sent! Saa snart det er gjort, rejser vi. Nu er jo
Friheden kommet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
