Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er der? En Jøde har været ved at slagte ham paa
den friske Grav ude paa deres Ligplads!
— Jeg siger, — forklarede Bonden til de nær-
meststaaende, —som jeg rejser mig fra Graven,
staar hun der med Kniven i Haanden! Jeg tænker
paa ingenting, før jeg ser ham med Kniven over
mig! Øjet traf ham, men Tarmene fik han Gud
ske Lov og Tak ikke Ram paa! .. . .
Ved en af de smaa, aabne Træboder, hvor gamle
Koner falbød Agurker, saltede og tørrede Svampe,
Brød med indbagt Fisk, Syltetøj eller Valmufrø
og forskellige Sorter Saft og Tyndtøl, alt efter
Kundernes Smag, stod Munken og tyggede, mens
han samtalede med Sælgekonen. Da han saa Op-
løbet om Bonden, der stod oprejst i sin Vogn og
fægtede med Armene, lagde han Brødet fra sig og
gik sindigt hen mod Hoben. Man gjorde villigt
Plads for ham. Kommet helt hen til Vognen, sagde
han, mens alle omkringstaaende lyttede:
— Guds Fred, lille Onkel! Sig mig, hvad har
bragt din Sjæl i Oprør?
— Tak for det, lille Far! Jeg siger, jeg har en
Byld paa Laaret. Der er baade smurt paa den og
læst over den. Jeg kommer idag forbi deres Grave
og tænker: du.skal dog se, om en frisk Grav ikke
kan hjælpe dig. Som jeg nu rejser mig fra Graven,
staar han over mig med Kniven: Jeg vil slagte dig
paa min Mors Grav, siger han og stikker mig i
Øjet og sigter efter Maven, men jeg undslap. Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
