Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryk. I Knejpen kendte man ham godt. Han kom
hver Dag i de sidste Par Uger og spiste et Maaltid
Fisk, men sagde aldrig noget udover det højst
nødvendige.
— Han har aflagt Tavshedsløftet, mente Vær-
ten og Betjeningen og lod ham være i Fred.
Men havde nogen af Gæsterne fra de andre Ste-
der, hvor han færdedes, set ham sidde der, havde
han ikke kendt ham, saa tavs og indesluttet saa
han ud. Han spiste sin Fisk, drak sin Te, støttede
Albuerne paa Bordet og sad med Hænderne om
Hovedet og stirrede hen for sig.
Ud paa Eftermiddagen rejste han sig og gik
langs Floden til Nøddeskoven. Af og til var han
nede hos Fedja. Men som Begel laa han bag en
Busk eller en Skrænt og vogtede paa de smaa Pi-
ger, der enkeltvis eller flere sammen kom for at
samle Svampe eller Nødder i Fedjas Skov. En tolv-
aars Pige, der allerede havde begyndt at antage
Form, plejede at komme alene hen mod Aften.
Hende havde Munken særlig agtet paa. En Dag
havde han talt med hende ligesom i Forbigaaende
og givet hende nogle Kringler, havde ogsaa fortalt
hende, at der var mange Nødder nærmere ved
Floden. Dag efter Dag kom han og traf hende,
bragte hver Dag noget med til hende. Hun kunde
godt lide Munken og fortalte derfor ikke noget om
ham hjemme i den lille Gaard hinsides Markerne.
Hun tænkte tidt paa ham og saa næsten hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
