Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ste han sig fra sin Krog i Knejpen, hvor han dyr-
kede Tavshed og Ensomhed, og gik ud til sit Kald
i Dagen og Natten.
* *
*
Det var midt paa Natten og mørkt som under
Jorden. Fedja og Munken nærmede sig Byen. De
fulgte Floden og gik forsigtigt og aarvaagne, som
var de bange for at komme Brinken for nær. Mun-
ken gik foran. Efter ham kom Fedja, foroverbøjet
og synkende i Knæene. Paa Ryggen bar han en
Sæk, som han holdt om med begge Hænder:
— Nu kan jeg ikke mere! sagde Fedja indtræn-
gende og standsede. — Tag du den en Tørn, ellers
smider jeg den og løber min Vej.
— Det skulde du ikke gøre, Broder, — svarede
Munken koldt, — thi da vil foruden Guds ogsaa
Menneskenes (Straffedom ramme dig.
— Du maa i alt Fald lade mig trække Vejret et
Øjeblik, — bad Fedja.
Munken standsede og saa sig tilbage. Fedja
lagde sig paa Knæ og lod med stortForsigtighed
Sækken glide ned paa Jorden. Men hvor forsigtigt
han end lagde Sækken fra sig, gjorde den nogle
sælsomme Bevægelser, før den faldt rigtig i Leje.
Det var, som om den indeholdt noget leddeløst og
ubestemmeligt, der baade fyldte den helt og halvt.
Fedja tog Hænderne til sig, som havde han brændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:18 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/elsker/0364.html
