Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorhen hans Tanker førte ham, syntes han at se
sig selv liggende med Knæet paa Bondens Bryst
og overdænge ham med Knivstik. Han vaagnede
af og til om Natten med Sting i Hjertet og kunde
først sove ind igen, naar han havde drukket et
Glas Vand og staaet en Tid med de nøgne Fod-
saaler paa det kolde Gulv.
Sidste Nat var han vaagnet tidligt om Morge-
nen. Han syntes at høre nogen bevæge sig i Huset,
lyttede ængsteligt, siddende oprejst i Sengen. Det
forekom ham, at en Dør blev lukket op og i. Men
då alt derefter blev stille, og han kun hørte Natte-
vinden smyge sig om Huset, mente han, at det var
den, der listede sig frem og famlede ved Døre og
Vinduer. Falde i Søvn kunde han dog ikke mere.
Klokken var fem. Det var næsten Dag. Han kunde
lige saa godt klæde sig paa og gaa en Tur. Det
vilde virke forfriskende. Han fik sikkert for lidt
Bevægelse. Deraf kom Søvnløsheden og de ube-
hagelige Drømme. Næste Dags Aften havde han
tænkt ,at leje Heste og lade Iwan køre ham og
Hanne-Liebe til en Jernbanestation, hvor ingen
kendte dem, og hvorfra de uforstyrret kunde til-
træde deres Rejse. Alt var ordnet efter Moderens
Død. Hanne-Liebe havde pakket alt sammen, hvad
hun vilde have. Foreløbig skulde det staa hos Dr.
Krasnow. Gitteret til Graven var færdigt og skulde
stilles op næste Morgen.
Til Hanne-Liebe havde han skaffet et andet Pas,
saa hun kunde komme over Grænsen. Amnestien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
