Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kom ind i Gaarden med lange, slappe Skridt.
De strakte Arme svingede leddeløse. Han snappede
efter Vejret, kunde næsten ikke faa Luft. Men da
» *
han saa Segal staa i Morgensko og Slobrok, om-
givet af sine Vogtere, gik et paa en Gang raat og
følelsesfuldt Smil over hans hede Ansigt. En
usigelig Glæde overvældede ham, og stadigt smi-
lende gik han frem mod Segal med smaa, sirlige
Fjed, bredhoftet og let vuggende .. . .
Segal, der for længe siden havde forstaaet, at
han var bedst tjent med at forholde sig rolig, stod
og stirrede sløvt hen for sig, men da han saa Mun-
ken, kom der pludselig Liv i ham. Han kendte
ham straks, trods det krusede Kristusskæg, erin-
drede med usvigelig Sikkerhed, hvor han før hav-
de set ham, ved hvilken Lejlighed de før havde
truffet hinanden.
— Den Herre, der kommer, kender mig, — be-
gyndte han i en Tone, som om han bad undskylde,
at han understod sig i at lukke Munden op. Og
da hans Vogtere tav og syntes at interessere sig
for hans Omgangskres, fortsatte han: — Jo, vi
kender hinanden udmærket. Vi var fornylig i Sel-
skab sammen i Petersborg og hos en Dame i
Moskwa ....
— Hvad er det, han siger? — afbrød Munken,
da han var naaet helt hen til Gruppen.
Jo, ikke sandt, — vedblev Segal indtrængen-
de, — De kan bevidne, hvem jeg er, Hr. Rylo-
witsch? Ikke sandt? De vil nok vise mig den Tje-
E lsker hverandre oa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
