Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pludselig stille, fordi han mærkede, at de spyttede
paa hans blottede Legeme og rev Korset af hans
Hals. Han forstod,’ at alt var forbi, og Tusinde
Billeder fra det Liv, der nu var til Ende, hvirvlede
gennem hans Hjerne, tydelige, som oplevede han
dem, men dog fjerne og uvirkelige, som var hans
Forhold til dem forrykket. Tilsidst blev et Billede
staaende ubevægeligt: To store, feberglinsende
Øjne. Det forekom ham selv, at han nikkede gen-
kendende og forstaaende, men hans Opmærksom-
hed blev afledet af andre Ting.
Han bemærkede nemlig, at Munken tog Revol-
veren ud af Haanden paa den Mand, der havde
vristet den fra ham, da han traadte ud af Huset.
Han saa Munkens Ansigt, da denne løftede Revol-
veren, og undrede sig over at læse Fortrydelse og
Beklagelse i det, nu da Rylowitsch alligevel fik det
sidste Ord, Pepitas Ven . . . . „Bonjour, Monsieur
Segal,“ gentog han som den Gang foran Spejlet i
Badstuen, fordi han ikke mere vidste, hvad han
sagde, og hans Tunge uvilkaarligt gav Udtryk for
den overraskende Kendsgerning, at han først nu
havde erindret, hvor han før traf denne Rylo-
witsch. Og selv efter at Munken havde affyret Re-
volveren mod hans Tinding, og Fedjas Fæller slog
løs med deres Knipler paa den døde Krop, beholdt
Ansigtet dette Udtryk af Forundring og Overra-
skelse
Fedja blev af Skuddet afbrudt i sine Undersø-
:
<
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
