Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelser inde i Huset. Han havde efterhaanden fun-
det adskillige Ting, han mente at burde tage med:
— Hvem skyder! — hviskede han overrasket og
saa sig om. Han mødte Hanne-Liebes Øjne. Fedja
kunde ikke lide, at hun saa paa ham. Han blev
med et ængstelig til Mode. Han syntes at erindre
et Par Øjne, der for ikke længe siden havde set
paa ham med det samme vidtaabne og stivnede
Blik. — Hvem skyder? — gentog han og skyndte
sig mod Døren. Da han kom ud af Huset, saa han
Munken staa med Revolveren i Haanden, medens
de andre slog løs paa Segal. Nu gælder det om at
slippe bort, tænkte han:
— Hvad har I gjort, Venner! — raabte Fedja.
— Hvem har I slaaet ihjel? Generalgouvernørens
første Skriver! Hvad har I gjort!
— Ikke jeg! — var der straks én i Hoben, der
svarede og løb ud af Gaarden, saa rapt Benene
kunde bære ham. — Ikke jeg! — raabte en anden
og fulgte efter den første. — Ikke jeg heller! —•
raabte andre og tog til Bens. De løb allesammen
og efter dem Fedja.
Munken trak foragteligt paa Skuldrene og put-
tede Revolveren ned til den, han iforvejen havde
i Lommen. Han vilde indhente Fedja for at for-
hindré ham i at gøre flere Ulykker, men tøvede:
Et Øjeblik blot! Jeg skal straks være der! —
mumlede han. — En Vennetjeneste har han vist
mig. Paa et hængende Haar havde han ødelagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
