Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den ud mod Bordet og tog Segals Guldmosaik-
Etui, som Fedja havde lagt der for at have Cigar-
retter ved Haanden, mens han hvilede sig paa Løj-
bænken. Han havde flere Gange villet tage det,
men havde ikke set sit Snit til det, fordi Munken
ikke saa til den anden Side. Uvilkaarlig greb han
efter Munkens Haand, men det var for sent. Mun-
ken saa spørgende paa ham og derefter paa Etuiet.
Han kendte det godt. Segal havde jo i sin Tid selv
budt ham af det. Han drejede og vejede det i
Haanden, mens han holdt Øje med Fedja.
— Det er underligt, at der er samme Navn i
denne Tingest som i Passet, — sagde han og pe-
gede paa Segals Faksimile i Guld indeni Etuiet.
— Hvad er der? — raabte Fedja og rakte efter
Etuiet.
Men Munken lukkede Etuiet haardt i og lagde
det i sin Lomme:
— Giv Gud, hvad Guds er, og Kejserens, hvad
Kejserens er! — sagde han og rejste sig.
— Hvad siger du! — forhørte Fedja sig pinlig
berørt.
— Jeg siger, at Passet og Tingesten her med
samme Navn ikke bør være paa en Haand. Be-
hold du Passet, Broder, det andet beholder jeg!
Ellers udsætter du dig igen for Menneskenes
Straffedom! Timen er kommet, hvor du maa følge
mig for at gøre Bod for din Gerning. Enten bøjer
du dig ydmygt for Kirken og dens Tjener, eller du
overgives til Menneskenes Dom.
2V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
