Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overlægen prøvede lemfældigt at frigøre sin
Haand, men Munkens Fingre holdt jernfast om
den:
— Det er Deres Pligt, Doktor!
Overlægen saa ned, og pludselig kom det fra
ham, som om han følte sig meget flov paa den
Syges Vegne:
—
- Ja, naar Du endelig vil vide det, lille Ven
Du er jo en fremmed Mand her, og har maaske
nogen .... Din Tilstand er alvorlig. Hm! .... En
Dags Tid tænker j e g ............
Overlægen følte, hvorledes Munkens Fingre en
for en slap Taget om hans Haandled. Og da Haan-
den var blevet helt fri, gav. han sig forlegent til at
gnide de hvide Mærker paa den, men holdt snart
op, fordi han følte den Syges Øjne hvile paa sig.
Og pludselig lagde han Haanden paa Munkens
Skulder:
— Jeg kan ikke gøre for det, lille Bror. Nej,
Pinedød om jeg kan! Den Satan har jo sprættet
Tarmene op paa dig, har set sig grundigt om i de
indvendige Dele .... Og Mennesket er et skrøbe-
ligt Kar, det rene Bras, rent ud sagt .... Kød er
Hø, — tilføjede han for at sige noget, der passede
til Lejligheden.
Munken nikkede svagt med Hovedet:
— Kan jeg faa én Søster til at besørge noget
for mig . . . . Der er nemlig En, jeg vil bede om
Afbigt for noget .... Jeg brugte lidt haarde Ord
ved eri Lejlighed .... og med Urette ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
