Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glæde over, at noget eller nogen for altid var ude
af Verden. Hun korsede sig ivrigt vendt mod Hel-
genbilledet og hviskede en Bøn.
Munken slog Øjnene ned, og over hans feber-
hede Ansigt gled en Skygge af bitter Skuffelse.
Han glattede omhyggeligt paa Lagenet med smaa,
urolige Haandbevægelser. Og da han syntes det
var glat nok, knyttede han langsomt Haanden og
fæstede igen sine Øjne paa den fremmede Kvinde:
— For jeg tager vel ikke fejl, — fortsatte han.
— De er Anna Arkadiewna Bessonow, Forstan-
derinde for Pigegymnasiet her i Byen?
— Nej! — svarede Kvinden hurtigt. — Hun
kunde ikke selv komme . . . . Jeg er blot hendes
Veninde . . . . Jeg skal sige hende . . . .
— Hvad? — afbrød Munken og prøvede paa at
flytte sig i Sengen.
— At han er død.
— Hvem?
— Ja, ham, De nævner, — stammede Kvinden.
Munken tav og strøg sig med Haanden over sit
lange, blonde, lidt buklede Haar.
— De kan da med det samme sige Deres Ven-
inde, der viser Dem saa stor Tillid, at den, der
bragte dette Budskeb, ogsaa er død. Det vil sik-
kert glæde hende dobbelt. Jeg skal nemlig sige
Dem, at jeg ikke lever Natten over.
— Nej, hvad siger De! . . . . Jeg vil bede til den
Almægtige om et langt Liv for Dem! . . . . Kan jeg
ikke gøre noget for Dem? –– Er der ingenting,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
