- Project Runeberg -  Erasmus Montanus /
12

(1884) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II.



Ingen af Holbergs komedier har været gjenstand
for saa afvigende opfatninger som »Erasmus Montanus«.
Det har havt sin grund i, at man snart har overseet den
ene, snart den anden side af stykkets satiriske dobbeltformaal
og gjort den side, man har faaet øie paa, til hovedformaal.

Nogle har paastaaet, at stykket er en satire over
disputationsvæsenet og intet videre. Hvad der disputeres
om, kommer ikke sagen ved; hvorvidt folkene paa
Bjerget tror, at jorden er flad eller rund, er i og for sig
temmelig ligegyldigt; hovedsagen er, at ligeoverfor den
galskab, hvoraf helten er besat, er de i sin gode ret [1].
Slutningen bliver her opfattet som forfatterens dom om,
hvilken daarskab der er størst, heltens eller hans
modstanderes. Et slags støtte kan denne opfatning vistnok
finde i den moraliserende femte akt; men den beror ikke
desto mindre paa en fuldstændig miskjendelse af det frie
og overlegne humor, der udmærker stykket som helhed.
Her, som ofte ellers, snevrer Holberg sit stykke ind
tilslut, idet han ender med en moral, der kun udtaler en
liden del af den tankegang, der aabenbarer sig i selve
stykket. Ser man det hele i sin sammenhæng, vil man
finde, at han ingenlunde tager parti for landsbyfolkene
mod Erasmus; han staar fri og overlegen overfor de
stridende parter. I grunden er det ligegyldigt, enten den
lærde nar eller de uvidende spidsborgere seirer, al den
stund baade de, som seirer, og den, som beseires, i lige
grad prisgives til latteren, og i saa henseende staar
slutningen ikke i noget misforhold til det foregaaende;

[1] C. W. Smith: Om Holbergs levnet og populære skrifter, side
187—88.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:21:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/emontanus/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free