- Project Runeberg -  Erasmus Montanus /
74

(1884) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der er imellem jer og en Hane: En Hane har en Kam
i Hovedet, I bær ogsaa Takker udi Panden; en Hane
galer, I galer ogsaa; en Hane giør sig til af sin Røst,
og bryster sig, I ligeledes; en Hane varer ad, naar det
er Tiid at vaage, I, naar det er Tiid at gaae i Messe.
Ergo er I en Hane. Har I ellers noget at sige?

Per Degn græder.

Jesper. Ey græd ikke, Per! Hvad vil I agte saadant?

Per. Det er, gid jeg faaer en U-lykke, lutter Løgn.
Jeg kand skaffe Attester fra hele Byen, at jeg er ingen
Hane, eller at nogen af mine Forældre har været andet
end christne Mennesker.

Montanus. Refuteer da denne Syllogismum, qvem
ibi propono
.[1] En Hane har disse Egenskaber, hvorved
den kiendes fra andre Dyr: Den varer Folk ved Lyd,
naar de skal staae op; gir Timerne tilkiende; bryster sig
af sin Stemme; fører Takker udi Hovedet. I har samme
Egenskaber. Ergo er I en Hane. Refuteer mig det
Argument.

Per græder igien.

Jesper. Kand ikke Degnen binde Munden til paa
jer, saa kand jeg.

Montanus. Lad høre jere Argumenter da.

Jesper. Først finder jeg i min Samvittighed, at jer
Mening er falsk.

Montanus. Efter en Fogeds Samvittighed kand man
ikke fælde Dom i alle Sager.

Jesper. 2.) Siger jeg, at alt hvad I har talt, er
lutter Løgn.

Montanus. Beviis det.


[1] Refuteer da denne Syllogismum, qvem tibi propono] gjendriv da
denne fornuftslutning, som jeg fremsætter for dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:21:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/emontanus/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free