- Project Runeberg -  Erasmus Montanus /
79

(1884) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad jeg har sagt, Jorden er rund, og den skal aldrig
blive flak, saalænge mit Hoved er oppe.

Jacob. Jeg holder ogsaa for, at Jorden er rund;
men om een gav mig en Kommenskringle for at sige, at
den er lang, sagde jeg, den var lang, thi det kan skille
mig ligemeget.

Montanus. Det kand være dig anstændigt, men ikke
en Philosopho, hvis Hoved-Dyd er at forsvare til det
yderste det, han engang har sagt. Jeg vil offentlig disputere
derom her i Byen og fordre ud alle, som har studeret.

Jacob. Men maatte jeg spørge Monsør om en Ting:
Om I vinder i Disputatzen, hvad vil da følge deraf?

Montanus. Der følger saa meget deraf, at jeg har
den Ære at vinde og passere for en lærd Mand.

Jacob. Maansør vil sige en snaksom Mand; thi at
Viisdom og Snaksomhed er ikke den samme Ting, har
jeg merket af Folk her i Byen. Rasmus Hansen, som
altiid fører Ordet, og som ingen kand staae imod udi
Munden, holdes af andre kun at have got jevn Gaase-Forstand.
Sognefogden Niels Christensen derimod, som
taler lidt, og giver sig altiid tabt, holdes for at kunde
forstaae en Herredsfogeds Embede.

Montanus. Ney hør mig engang til den Slyngel,
han vil min Troe raisonere med.

Jacob. Maansør maa ikke tage det ilde op; jeg
taler kun efter min eenfoldige Forstand, og spør kun for
at lære. Jeg vilde gierne vide, at naar Maansøren vinder
Disputationen, om Per Degn da strax blir forvandlet til
en Hane?

Montanus. Hvilken Snak! han blir derfor den samme,
som han var.

Jacob. Ey, saa taber jo Monsør da.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:21:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/emontanus/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free