Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montanus. Jeg vil ikke indlade mig i Disput med
en Bondeslyngel, som du est. Hvis du forstod Latin, saa
skulde jeg strax fornøye dig; jeg er ikke øvet i at
disputere paa Dansk.
Jacob. Det er at sige, Monsøren er bleven saa lærd,
at han ikke meer kand forklare sin Mening paa sit
Moers-Maal.
Montanus. Holdt din Mund, audacissime Iuvenis![1]
Hvorfore skulde jeg gjøre mig Umage at forklare min
Mening for grove og gemene Folk, som ikke engang veed
hvad universalia entia rationis og formae substantiales[2]
er, langt mindre andet? Det er jo absurdissimum[3] at
vilde præke for den Blinde om Farvene. Vulgus
indoctum est monstrum horrendum informe, cui lumen
ademptum.[4] Der var en Mand for nyelig, som dog var
10 Gange lærdere end du, der vilde disputere med mig;
men da jeg fornam, at han ikke vidste hvad qvidditas[5]
var, slog jeg ham det reent af.
Jacob. Hvad vil det ellers sige, qvidditas? Var
det ey saa?
Montanus. Det veed jeg nok, hvad det vil sige.
Jacob. Maansør veed det kandskee selv, men kand
ikke forklare det for andre. Da er det Lille, jeg forstaaer,
saadant, som alle Mennesker kand begribe, naar jeg siger
dem det.
Montanus. Ja du est en lærd Karl, Jacob! Hvad
veedst du?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
