- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
18

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i

personalet, ja selv Kuskene kom for at se denne Dans, som
er enhver Russer saa kær.

Omtrent Klokken ni korte den store Kaleschevogn al’sted
for at hente Familien hjem. I en Fart lik Tikhon
Skureborsten fat og kravlede omkring paa Gulvet for at give det
sit oprindelige Udseende igen — lidt efter herskede der
fuldstændig Orden i hele Huset. Det kunde aldrig være faldet
os ind at forraade Tjenestefolkene, ligesom de heller ikke
forraadte os. Kn Søndag, da Alexander og jeg legede alene
i den store Forhal, kom vi til at løbe mod en Hylde,
hvorpaa der stod en kostbar Lampe; den faldt ned og gik i
tusinde Stykker Der blev strax holdt Raad iblandt
Tjener-Personalet, ikke en af dem sagde et bebrejdende Ord til os;
men det blev besluttet, at Tikhon tidlig næste Morgen skulde
forsøge at komme ubemærket bort og nede ved Schmidts
Bro købe en Lampe — Mage til den anden. Den kostede
femten Rubler, ea uhyre Sum for Tjenestefolkene; men den
blev betalt, og vi lik aldrig et ondt Ord af den Grund.

Naar jeg nu tænker paa hele denne Tid og genkalder
mig disse forskellige Scener i Erindringen, er det mig
paafaldende, at vi aldrig ved de fælles Lege borte et raat Ord,
og al der heller ikke i vor Dans fandtes noget af det, som
der nu er nok af i de Danse, man tager Børn med i Theatret
for at se paa. Nede i Tjenerværelserne, har Tyendet
sikkert nok brugt djærve Ord; men vi var Børn hendes
Børn — og det beskyttede os mod Plumphed.

1 hine Tider blev Børn ikke gjort konfuse ved en
Overflod af Legetøj; vi havde næsten intet og var saaledes
henviste til vor egen Opfindsomhed. De tarvelige
Markeds-Theatre med deres Røver- og Tyve-Komedier gjorde i Længden
intet Indtryk paa os; vi legede selv tilstrækkeligt Røvere og
Soldater. Saa kom Ballettens store Stjærne, Fanny Elssler
til Moskow, og vi lik hende at se. Naar Fader tog en Loge
i Theatret, var det altid en af de bedste, og han betalte den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free