Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i
Kræfter: tilsidst begyndte vi selv at tro paa. at man dog
maaske saa noget.
Racines »Pliædra« eller i hvert Fald sidste Akt af den
gik ogsaa meget flot. Saslia reciterede de melodiøse Vers
meget smukt, og jeg sad fuldstændig ubevægelig og ligegyldig
linder hele den tragiske Monolog, der skulde meddele mig
min Sons Død, indtil det Øjeblik kom, hvor jeg efter Bogen
skulde udbryde: »O, dieux!«
Men hvad vi end opførte, saa endte det altid med Helvede.
Alle Lysene, paa et eneste nær, blev slukkede, og dette ene
stillet bag noget gennemsigtigt Papir: det skulde forestille
Flammer; Alexander og jeg gav os da til at hyle paa den
mest forfærdelige Maade, del var de Fordømtes Skrig, og
Uliana, som ikke kunde taale ringeste Hentydning til den
Onde ved Aftentide, saa umaadelig forskrækket ud. Nu
spørger jeg ofte mig selv, om ikke denne yderst konkrete
Fremstilling af Helvede, ved Hjælp af et Lys og ei Stykke
Papir, har bidraget til allerede i Barnealderen at befri os
begge for Frygten for Helvede. Vor Opfattelse var altfor
realistisk til at kunne modstaa Skepticismen.
.leg maa endnu have været temmelig lille, da jeg saa’
de store Moskower-Skuespillere, Schépkin, Sadovski og Shumski
i Gogols Revisor« og endnu ei andet Stvkke, og desuagtet
husker jeg ikke alene de vigtigste Scener i begge Stykker,
men ogsaa Skuespillernes Bevægelser og Udtryk, disse store
Mestre af den realistiske Skole, som nu har fundet en saa
udmærket Fortolker i Eleonora Duse. Ja, jeg husker dem
saa godt, at da jeg senere i St. Petersborg saa’ de samme
Stykker spillede af franske Skuespillere af den deklamatoriske
Skole, havde jeg ingen Glæde af Fremstillingen; jeg vedblev
at drage Sammenligninger med Schepkin og Sadovski, som
engang for alle havde bestemt min Smag for dramatisk
Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
