- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
53

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

Straffen kunde fortsættes. Hvis han døde under Executionen,
fuldbyrdedes Straffen paa Liget. Nikolaus den Første og
hans Broder, Mikhael, var ubarmhjærtige, og tilstod aldrig
ringeste Eftergivelse af en Straf. »Jeg skal lade dig piske, til
Skindet falder af Kroppen paa dig!« var dengang en
almindelig Trusel.

En trykkende, rædselsblandet Stemning lejrede sig over
vort Hus, hvergang et Tyende blev dømt til at sendes til
Rekrutterne. Manden blev lænket og sat under Bevogtning,
for at hindres i at begaa Selvmord. Saa holdt der en Dag
en Kærre foran Døren, og lian førtes frem mellem to
Politibetjente; alle de øvrige Tjenere samledes omkring ham, han
bukkede dybt til alle Sider og bad hver enkelt om Forladelse
for de frivillige og ufrivillige Fornærmelser, han havde
tilføjet ham. Hvis hans Forældre levede i Landsbyen, var der
bleven sendt Bud efter dem, og han bukkede lige ned til
Jorden for dem. Moderen og de andre kvindelige Slægtninge
begyndte at synge deres Klagesange højt — halv Sang, halv
Recitation — »For hvem svigter du os? Hvem vil tage sig
af dig i det fremmede Land? Hvem vil beskytte dig imod
grusomme Mænds Vold?« paa samme Maade og med de
samme Ord, de brugte ved Begravelserne.

Stakkels Andrée luivde saaledes nu fem og Tyve Aars
frygtelige Lidelser foran sig; enhver Drøm 0111 Lykke var
paa det ubarmhjærtigste kuldkastet for ham.

En af vore Piger, Pauline eller Palya, som hun
sædvanlig kaldtes, havde en endnu mere tragisk Skæbne. Hun havde
lært at sy lint Broderi og var en hel Kunstner i sit Fag.
Paa Nikolskoye stod hendes Broderramme i min Søsters
Værelse, og hun tog ofte Del i de Samtaler, der fartes
mellem Helene og en Søster af Moder, der boede sammen med
hende. 1 det hele taget var Polya af Tale og Væsen mere
lig en dannet ung Dame end et Tjenestetyende. Saa hændte
der hende en Ulykke; hun blev frugtsommelig. Hun fortalte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free