- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
60

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Beskæftigelse ved Aftenselskaberne, men ikke meget af dette
naaede den russiske Armé, det meste blev stjaalet under
Vejs og solgt til Fjenden. Min Søster og hendes
Veninder sang patriotiske Sange; men i det store hele blev
det daglige Liv ikke paavirket af Krigen. Anderledes var det
paa Landet, hvor Krigen lagde sit tunge Tryk over alt.
Udskrivning af Rekrutterne fulgte saa hurtigt ovenpaa hinanden,
at vi til Stadighed borte Bønderkonerne synge deres
Sørgesange. Det russiske Folk betragter Krig som en af Gud
sendt Prøvelse, og de tog den med en Højtidelighed, som
stod i skarp Modsætning til den Letsindighed, jeg ellers saa’
andre Steder. Hvor ung jeg end var, tik jeg en levende
Følelse af den højtidelige Resignation, der er et Særkende
for Beboerne af vore Landsbyer.

Ligesom saa mange andre blev min Broder Nikolaus
greben af Krigens Feber og drog afsted for at støde til
Hæren i Kaukasus, førend han endnu havde endt sine Studier
paa Kadetskolen. Jeg lik ham aldrig mere at se.

I Efteraaret 1854 kom to af vor Stedmoders Søstre for
at tage Ophold hos os for bestandig. De havde ejet deres
eget Hus og nogle Vinhaver i Sebastopol, men var nu
hjemløse. Da de Allierede landede paa Krim, blev det
meddelt Sebastopols Indvaanere, at de ikke behøvede at ængste
sig, men roligt kunde blive, hvor de var. Efter Nederlaget
ved Alma fik de imidlertid Befaling til i største Hast at
forlade Byen, da den vilde blive indesluttet. Der var faa
Befordringsmidler, og det var næsten umuligt at komme frem
ad Vejene, hvor Tropperne uafbrudt marscherede sydpaa.
At faa lejet en Vogn hørte omtrent til Umulighederne, og
Damerne havde haft en drøj Tid, inden de naaede Moskow,
deres Ejendele havde de maattet lade blive tilbage midt paa
Landevejen. Jeg blev snart gode Venner med den yngste af
disse to Damer, hun røg den ene Cigaret efter den anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free