- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
95

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

Den gamle, gode Frol stod ved Siden af med Hovedet
bøjet og Taarer i Øjnene.

»Hør uu, Petya,« sagde han, mens Praskovia stillede et
uhyre Fad med Grød hen foran Alexander, »ikke et Ord om
dette til nogen; ikke til en eneste Sjæl!«

Min Broder, der saa straalende ud i sin Kadet-Uniform,
var allerede begyndt at tale om alt muligt, medens han
hurtigt fortærede Grøden. Jeg kunde knapt nok faa ham til
at fortælle, hvorledes han var kommen saa sent hertil.
Vi boede nærved Smolénsk Boulevarden, kun et
Stenkast fra det Hus, hvor Moder døde, og Kadetskolen laa i
den modsatte Udkant af Moskow, fulde fem Fjerdingvej
fra os.

Alexander havde lavet en Dukke af Klæder og lagt den
i Sengen — fortalte han endelig — derpaa listede han ind i
Taarnet, kom ud igennem et Vindu, uden at nogen opdagede
ham, og gik hele Vejen hertil.

»Var du ikke bange i Mørket paa de øde Strækninger
omkring Kadetskolen?« spurgte jeg.

»Hvad skulde jeg være bange for?« svarede han. »Kun
Hundene var efter mig, men jeg havde selv drillet dem.
Imorgen Aften tager jeg min Sabel med.«

Kusken og de øvrige Tjenestefolk gik ud og ind; de
sukkede ved at se os sammen og satte sig i Afstand fra os,
idet de hviskede, for ikke at forstyrre os i vor Samtale. Og
vi to, Alexander og jeg, blev siddende her til Midnat, med
Armene om hinandens Skulder, og talte om alle mulige
højlærde Materier. Fra Tid til anden kom en af Tjenerne
hastigt ind og sagde til mig: »Petya, kom og vis Dem et
Øjeblik i Salen, for at man ikke skal savne Dem.«

Jeg bønfaldt Sasha om ikke at komme igen næste Aften,
men ikke desmindre indfandt han sig atter og havde ikke
haft andet Uheld, end et Sammenstød med Hundene, mod
hvem han brugte Sablen. Han kom noget tidligere end den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free