Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 r.
offentlige Mening iblandt den Del af det gode Selskab, der
havde mest Indflydelse paa Regeringen, mistede pludselig sil
frisindede Tilsnit og vendte sig imod Reformpartiet — og
det ikke alene imod den yderliggaaende Del, men ogsaa imod
de Moderate. Faa Dage efter Branden var jeg i Besog hos
min Fætter, der var Kejserens Adjudant, og i hvis Saloner
jeg ofte havde hort Hestgardens Officerer udtale deres
Sympathi for Chernyshevsky. Min Fætter selv var en stadig
Læser af hans Blad »Samtiden«; nu kom lian med liere
Numre i Haanden, kastede dem paa Bordet, ved hvilket jeg
sad og sagde: »Nu skal jeg ikke have mere af ilet oprorske
Stof — det har vi faaet nok af!« og disse Ord udtrykte hele
St. Petersborgs Mening. Det var ikke længer comme-il-faut
at tale om Reformer, Luften var tung af en reaktionær Aand.
»Samtiden« og andre lignende Blade blev forbudte,
Søndagsskolerne, under enhver Form, lukkedes, og
Masse-Arrestationerne begyndte. Hovedstaden blev sat i en Slags
Belejrings-Tilstand.
Fjorten Dage senere, den trettende Juni, oprandt endelig
den Dag, som vi Kadetter og Pager havde imødeset med saa
megen Længsel. Kejseren holdt en Slags militær Examen
over os, under hvilken vi kommanderede Kompagnierne, og
derefter flk vi vor Officers-Udnævnelse.
Da Paraden var forbi, raabte Kejseren med høj Stemme:
»Vil de nyudnævnte Officerer behage at komme hen til mig!«
Vi samledes hurtigt omkring ham. Iler saa’ jeg Kejser
Alexander i et helt nyt Lys; det var den Mand, der Aaret efter
viste sig som en blodtørstig, hævngerrig Undertrykker af den
polske Revolution, der nu sad her, højt til Hest foran mig
og talte til os.
Han begyndte roligt med at sige: »Jeg lykønsker dem,
mine Herrer! de er nu Officerer!« og gik saa over til at
tale om militære Pligter og Loyalitet, saaledes som der
sædvanlig tales derom ved den Slags Anledninger. Men pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
