- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
157

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

fortrak hans Ansigt sig som i den stærkeste Vrede, og han
sagde med en Stemme, der skarpt betonede hvert Ord: »Men
hvis nogen af dem — hvad Gud bevare dem for — under
nogen som helst Form skulde vise Utroskab mod Czaren,
Tronen og Fædrelandet — pas noje paa, hvad jeg siger,
mine Herrer — saa vil lian blive behandlet med he—le
Lovens Streng—hed uden mindste Barm— hjærtighed!«

Stemmen svigtede ham, og hans Ansigt fik dette
egensindige, haarde Udtryk, som jeg i min Barndom saa ofte
havde set hos Godsejerne, naar de truede deres Livegne med
at lade dem »piske Huden af Kroppen«. Saa vendte han sin
Hest, gav den voldsomt af Sporene og red ud af vor Kreds.
Næste Morgen blev tre Officerer skudt ved Modlin i Polen
og en menig Soldat pisket ihjæl under Spidsrodsløbet efter
Czarens Befaling.

»Det er Reaktionen!« sagde jeg til mig selv, da vi
gik hjem fra Paraden. — »Nu gaar det med fuld Damp
tilbage!«

Jeg saa’ Kejser Alexander endnu engang, forend jeg
rejste til St. Petersborg. Nogle Dage efter vor Udnævnelse
var vi alle paa Slottet for at blive forestillet for ham. Min
mere end beskedne Uniform med de paafaldende graa
Benklæder tiltrak sig almindelig Opmærksomhed, og jeg havde
nok at gore med at tilfredsstille de tilstedeværende Officerers
Nysgerrighed ; de kom alle som én for at spørge mig, hvad
det var for en Uniform, jeg bar. Amur-Kosakkerne var
dengang det yngste Regiment i den russiske Armé. Endelig kom
min Tur til at forestilles, jeg stod omtrent sidst i Rækken af
de mange Officerer. »De vil altsaa til Sibirien?« spurgte
Kejseren mig. »Har Deres Fader saa dog givet sit Samtykke?«
Jeg svarede bekrættende. »Er De ikke ængstelig ved at skulle
saa langt hort?« spurgte han videre. »Nej!« svarede
jeg ivrigt. »Jeg længes efter at komme til at arbejde, og
deroppe maa der være nok at gore for at faa de store Re-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free