- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
278

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

den mest loyale Form at indsende ei Andragende til Czaren
med Bøn om Rettigheder, som i Virkeligheden tilkom
Kommunen i Følge Loven. De mindre fornemme Medlemmer af
Provinsstyrelsen, som Lærere, Læger, o. s. v. lik uden videre
Ceremonier en kategorisk Befaling fra den almægtige og
frygtede Tredje Afdeling om inden lire og tyve Timer at
være ude af Kommunen. Det er ikke længer siden end
forrige Aar, at en Dame, der er gift med en rig Godsejer,
som er Medlem af Kommuneraadet, og som interesserer sig
meget for Undervisningsvæsen^ inviterede otte Skolelærere
til et Selskab i Anledning af hendes Fødselsdag. Dagen efter
lik hun Besøg af Stedets Politi-Embedsmand, der opfordrede
hende til at sige ham Navnene paa de otte Lærere, for at han
kunde bringe Oplysningerne videre til Politi-Myndighederne.
Damen nægtede bestemt at opgive Navnene. Nuvel, jeg skal
nok selv vide al skaffe mig de fornødne Oplysninger!« svarede
Politiofficeren, »og derefter gore min Rapport. Lærere maa
ikke komme sammen, og det er min Pligt at melde Sagen!«
I dette Tilfælde beskyttede Damens højtstaaende Stilling
Lærerne imod større Ubehageligheder; men hvis disse otte
Mænd var mødtes i en af deres egne Roliger, vilde i hvert
Fald Halvdelen af dem have faaet deres Afsked, og hvis der
under Politiets Razzia var undsluppet en af dem et hæftigl
Ord, vilde vedkommende strax være bleven sendt til Ural
Se, det er, hvad der hænder nu lil Dags; men dengang var
Forholdene endnu langt værre.

Da jeg arvede Tambow-Godset efter min Fader, tænkte
jeg en Tidlang alvorligt paa al bosætte mig der og arbejde
flittigt paa at forbedre de lokale Forhold; nogle af Bønderne
og de fattigste iblandt Præsterne opfordrede mig dertil. En
Dag, da flere af dem var hos mig, gjorde jeg dem følgende
Spørgsmaal: »Hvis jeg nu vilde oprette en Skole eller en
Forsogs-Avlsgaard eller et andet Foretagende lil det fælles
bedste og samtidig optraadte som Talsmand for den Bonde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free