Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
fra hvilket man saa’ ud i en Gaard, og med en Dor. der
forte ud til en Jærnbalkon. Balkonerne i de forskellige
Etager var forbundne med Jærntrapper.
For de fleste af mine Lidelsesfæller var Flytningen lil
dette Fængsel en stor Lettelse; der var langt mere Liv her
end i Fæstningen, Anledning til Korrespondance, til at faa
Besog af Slægtninge og til indbyrdes at kunne sætte sig i
Rapport til hverandre. Saa lang Dagen var, bankedes der
paa Mure og i Gulve, uden at det blev forbudt. Ved Hjælp
af dette Meddelelsesmiddel fortalte jeg en af de yngre
Fanger hele Pariser-Kommunens Historie fra Ende til anden;
men jeg brugte ogsaa en Uge dertil.
Mit Helbred blev imidlertid daarligere her, end det
havde været i Fæstningen. Jeg kunde ikke taale den tætte
Luft i det lille Rum, Cellen var kun lire Skridt fra det
ene Hjørne lil det andet, og saa snart Varmeapparaterne
blev sat i Gang, forandredes Temperaturen fra Iskulde til en
uudholdelig Hede. Naar jeg gik, blev jeg svimmel, fordi jeg
maatte vende saa ofte, og de ti Minutters Spaseren i fri Luft
i en Gaard omgiven af hoje Mure, bragte mig ingen
Forfriskning. Fængselslægen, der ikke vilde høre Tale om
Skørbug i »sit Fængsel«, er bedst tjent med, at jeg omtaler ham
saa lidt som muligt.
Jeg fik Tilladelse til at faa min Mad udefra, da det traf
sig saaledes, at en gift Slægtning af mig — en Advokat —
boede ganske tæt ved Retsbygningen. Men min Fordøjelse
var bleven saa svækket, at det ikke varede længe, førend
jeg ikke kunde spise andet end et lille Stykke Brød og et
eller to Æg om Dagen. Nu gik det hurtigt ned ad Bakke
med Kræfterne, og den almindelige Mening var, at jeg ikke
kunde leve mere end nogle faa Maaneder. Naar jeg skulde
op ad Trappen, der førte til min Celle i anden Etage, maatte
jeg standse flere Gange for at hvile under Vejs, og jeg husker,
at en gammel Soldat i Eskorten en Dag medlidende sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
