Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
fik mine egne Støvler, min Vest og mine Benklæder
udleverede hver Dag.
Jeg glemmer aldrig min förste Spaseretur. Da jeg kom
Doren, saa’ jeg foran mig en stor Gaardsplads, liere
Hundrede Skridt i Kvadrat og helt dækket med gront Græs, —
Porten stod aaben, og jeg kunde se Gaden og Folk, som
gik forbi, og paa den anden Side Hospitalets store Bygning.
Dette Syn greb mig saaledes, at jeg i flere Minutter blev
staaende paa Tærsklen, ude af Stand til at flytte en Fod.
Paa den ene Side af Gaarden laa Fængslet, en smal
Bygning omtrent halvandet Hundrede Skridt lang, ved hver
Ende stod et Skilderhus. De to Skildvagte gik frem og
tilbage foran Bygningen og havde traadt en Sti i Græsset.
Jeg fik Befaling til at følge denne Sti, og de to Skildvagter
blev ved at gaa frem og tilbage; jeg var aldrig mere end ti
eller femten Skridt fra en af dem. Tre Soldater tog Plads
paa Trappetrinene op til Døren.
Paa den modsatte Side af Gaarden var nogle Bønder
beskæftigede med at læsse Brænde af en halv Snes Vogne
og stable det op langs Muren. Hele Gaarden var omgivet
af et højt Plankeværk af tykke Brædder. Porten stod aaben,
fordi Brændevognene kørte ud og ind; det var paa den Tid,
at Hospitalet lik sin Brændeforsyning for hele Aaret.
Denne aabne Port hypnotiserede mig. »Det gaar ikke
an, Du stirrer paa den!« sagde jeg til mig selv, og dog kunde
jeg ikke faa mine öjne fra den. Saa snart jeg atter kom
tilbage til mit Værelse, satte jeg mig ned for at skrive til
mine Venner. Det var mig næsten ikke muligt at holde paa
Pennen, og Cifrene blev i Begyndelsen kun ulæselige Tegn.
»Jeg har været Friheden ganske nær og skælver som i
Feber,« skrev jeg. »Man forte mig ud i Gaarden til en
Spaseretur, Porten stod aaben, og der var ingen Skildvagt ved
den. Jeg vil undløbe igennem denne Port, uden at
Soldaterne skal faa fat paa mig — —« og jeg udkastede nu fol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
