Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
hvad der kom inil i Fængslet, skulde gaa igennem
Statsadvokatens Hænder; men da det kun var et Ur, uden
Indpakning lod man mig strax faa det. Inden i det laa en
bitte lille Seddel med hele Planen i Cifferskrift. Jeg blev
greben af Skræk, da jeg saa’det; hvilket voveligt Foretagende!
Hvis nogen var falden paa al aabne Laaget, vilde Damen,
der allerede var under Politiets Opsyn, strax være bleven
arresteret; jeg saa hende imidlertid roligt gaa ud af Gaarden.
Klokken fire var jeg derude og gik med min Hat i
Haanden. Lidt efter borte jeg Vognen, og atter noget senere
lod Violintonerne oppe fra det graa Hus. Jeg var imidlertid
da i den anden Ende af Gaarden, og da jeg kom tilbage til
det Stykke af min foreskrevne Sti, der var nærmest Porten,
var en af Skildvagterne lige i Hælene paa mig. »Jeg maa
gaa tilbage endnu engang,« tænkte jeg, men førend jeg var
kommen saa vidt, standsede Violinspillet pludseligt.
Der forlob et Kvarterstid i den frygteligste Hjærteangst,
uden at jeg kunde forstaa, hvorfor Spillet var blevet
afbrudt; men saa horte jeg nogle tungt læssede Brændevogne
komme rumlende ind gennem Porten og kore over til den
sædvanlige Plads paa den anden Siile af Gaarden; det var
altsaa dem, iler var Skyld i Afbrydelsen! Pludselig tog
Violinspilleren fat igen, og dennegang var det en vild
Mazurka af Kentskv, der blev spillet med en Energi, som om
den vilde sige : »Nu afsted — nu er det Tid!«
Jeg gik med min sædvanlige langsomme Gang hen til
Enden af Stien og skælvede indvendig af Angst for, at Spillet
skulde holde op, inden jeg var kommen derhen. Jeg vendte
mig om; Skildvagten var standset fem eller sex Skridt bag
mig og saa’ den modsatte Vej. »Nu eller aldrig!« sagde jeg
til mig selv, krængede Slobrokken af mig og begyndte at løbe.
I mange Dage forud havde jeg øvet mig i det
Kunststykke hurtigt at kunne komme af med den lange og
ubekvemme Slobrok. Den var saa lang, at jeg bar det nederste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
