- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
340

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

Internationale. Men ila ilet var udenfor al Tvivl, at de fleste
af de Internationale, det vil sige de spanske, italienske og
belgiske Foreninger, vilde slutte sig til Jura-Afdelingen,
for-søgte Kongressen at opløse Internationale. Et nyt
General-raad blev valgt, og dets Sæde henlagt til New York. Man
har aldrig senere hort noget om det. Derimod vedblev
Jura-Afdelingen sammen med de romanske Organisationer at
existere, og i de følgende fem eller sex Aar at modes til
aarlige, internationale Kongresser.

Paa den Tid jeg kom til Schweiz, var Bakunin netop
død — 1. Juli 1876 — men Foreningen holdt den Stilling,
den havde taget under hans Indflydelse. En Mængde
udmærkede Mænd af forskellige Nationaliteter, som næsten alle
havde været Bakunins personlige Venner, horte til
Jura-Føderationen. Udgiveren af Foreningens Hovedorgan
»Bulletinen«, James Guillaume, var oprindelig Lærer og hørte til
en af Neuchatels aristokratiske Familier. I Besiddelse af en
ligefrem enestaaende Arbejdskraft var han som skabt til
Fører; han var forovrigt en lille mager Mand med et noget
stift Ydre og en Robespierres Snarraadighed, hans Hjærte
var det pure Guld. I otte Aar kæmpede han med alle
mulige Genvordigheder for at opretholde sit Blad, men blev
tilsidst nødt til at forlade Schweiz, hvor det var ham umuligt
at finde Arbejde. Han bosatte sig i Frankrig, og hans Navn
vil en Dag blive omtalt i Opdragelsens Historie med den
største Ærbødighed.

Adhémar Schwitzguébel, ogsaa en Schweizer, var en
Type paa de livlige, opvakte, fransktalende Urmagere fra
Berner-Alperne. Urmager af Profession gjorde han aldrig
Forsøg paa at blive sit Haandværk utro, men ernærede selv
i de Tider, hvor der næsten ikke var Arbejde at faa, sin
talrige Familie, var altid virksom og i godt Humor. Han
var kendt vidt og bredt i »Bjærgene« og var almindelig
afholdt af de forskellige Landes Arbejdere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free