- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
7

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—-e- OP —20000

PAA HØIENLOFTSBROKN. 7

Der viste sig over Rækværket Ansigtet og den øvre Del
af en bedende Kvinde. Ansigtet var ualmindelig fagert, ihvor-
vel det sorte Haar og de mørke Øine syntes at antyde, at
den bedende ikke var af nordisk Herkomst. |

Den inderlige Andagt i dette Ansigt, den Fred og den Ro,
der syntes at hvile over det, øvede en beroligende Virkning
paa Ynglingen dernede i den kjølige Taarnskygge. Hans
Blik blev eftertænksomt, han syntes at være i Tvivl om,
hvorvidt han skulde fortsætte sin Gang. Pludselig sprang han
tilbage langs Taarnet og Hovedbygningen, og i et Øieblik
havde han tilbagelagt den lange smale Trappe, der førte op
til Loftsbroen, hvor han standsede. Øiensynlig havde han
villet iagttage al mulig Forsigtighed, men Trætrappen var ikke
saa lydløs som den stenlagde Gaardsplads. Den sladrede om
hans Skridt, hvor lette de end var.

Pigen sprang op fra sin Bøn og vilde ile bort. Et Ud-
raab af Forskrækkelse var nærved at undslippe hendes Læber.
Men et Blik paa Forstyrreren bragte hende til at forblive, og
det Vemod, der bredte sig over hendes vakre Ansigt, var
ligesom en Skygge af den Elendighed hun havde foran sig.

Ynglingen var stor af Væxt, men yderlig maver, og en
dødelig Bleghed farvede hans Ansigt, hvis Træk derved blev
end mere hæslige. Thi Naturen havde i denne Hensende paa
det mest stedmoderlige behandlet denne Dreng. Han var
klædt i en graa Vadmelstrøie, saa slidt, at den syntes blot
ved et Underværk at hænge ihob. Nogle Filler var knyttede
sammen omkring Livet og hang nedover Benene, men Fød-
derne var bare. Med bedende Gebærder og taarefyldte Øine
stod han nu foran den forskrækkede Pige, som dog øieblikkelig
fandt, at hun her havde for sig en ulykkelig, der trængte
Trøst og Hjælp.

«Guds Moder beskytte Eder for, at I ikke flygtede fra
den arme Dreng,» hviskede Ynglingen. «Hjælp mig, thi I kan
det nok. Far ligger dernede i Taarnet, Mor er syg af Sorg
og Bekymring, og idag skal Fogdens Knegte slæbe hende
til Dagsværk her paa Slottet. Hun kommer til at dø derved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free