- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
18

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

kommen til at mærke den forunderlige Lighed . . . Se her,
sæt dig, Moder, saa skal du faa høre!»

Og hun trak frem en liden med blaat Hynde betrukken
Bænk, der stod ved Sengen, og de to Kvinder satte Sig i
Lyset foran .Mariabilledet. |

«Det var. her forleden Dag, da vi var ved Sølvberget
deroppe mellem Bergene . . . du mindes, at vi spiste Middag
i en afsidesliggende Dal, hvor den lille Bæk rislede saa vak-
kert mellem Træerne. Min Far og. den gamle Pater fra
Vesterås, han, som har saa god greie paa, hvor Sølvet og
Kobberet «ligger i Jorden, — de var fordybet i en livlig Sam-
tale, og du kommer ihu, at Pater derunder talte om den
vidunderlige Jeturval, hvor man ikke kan se Solen halve Aaret
for det høie Fjeld — Skisseklack- kaldte han det — paa den
anden Side af Sjøen. Især blev jeg nysgjerrig efter at selv
faa se den mærkværdige Jettekirke inde i Jeturvallen . .+.»

«Ganske vist kommer jeg ihu dette, mit Barn, og du
leder mig selv ind paa et Emne, hvorom jeg allerede igaar
havde villet tale med dig, om ikke Reisen og de mange
Mennesker, som omgav os, havde hindret mig derfra. Du
forsvandt strax efter Middagen og blev synlig først da vi var
færdige at bryde op, og da var du bleg paa din Kind, som
skulde du have været ude tor en rigtig Fare.» |

«Ja, ja, kjære Moder, jeg var det... og havde ikke
han værenra gr

«Hvem, mit Barn?»

«Han med dine Øine.»

«Ved du ikke, hvad han heder?»

«Jo, jeg hørte hans Navn blive nævnt; han hed Herman!»

«Herman, Herman, og mine Øine . . .»

Det var med en eiendommelig Betoning og Klang i Stem-
men dette Ord udtaltes. Men gamle Minder vaagner ofte
til Liv ved den mindste Foranledning. Kanhænde var
Navnet Herman kjært for den gamle fra en ældre Tid, som
det- nu førte hende tilbage til, ligesom ofte en uanseelig Nøgle
aabner Laaset til gammelt skrinlagt Guld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free