Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I GJ.ÆSTEBUDSSALGEN. 23
Et venligt Smil bredte sig over hans Ansigt, da han fik se
sin Datter, der med barnlig Frimodighed skyndte sig frem til
ham. Greven trykkede et Kys paa Datterens Pande og vendte
sig derpaa til Fru Richissa.
«God Morgen, min Frænke», sagde han; «hvorledes
befinder De Dem efter Gaarsdagens besværlige Færd>?»
«Godt, min Frænke, jeg indaander med Henrykkelse den
friske Lutt.»
«Men den behøver endnu at renses noget,» faldt den
andre Herremand ind; ,den er endnu for meget opfyldt med
urene Dunster; det synes mig, at jeg indaander idel Opsæt-
sighed og Vranghed, saasnart jeg kommer nord for Lång-
heden og over Elven ved Brunbæcks Færge.»
Det var Fogden over Væstmanland og Dalarne, Jøsse
Eriksson, der ytrede disse Ord. Hans Ydre var .idethele ikke
ubehageligt. Han syntes et være en velstaaende Herre, der
blot vilde leve i Ro og tillige lade andre leve i Ro. Der var
noget mygt og afrundet i hans Væsen som gjorde, at man
taalte ham ret godt. Men hans Blik var uroligt. Hans Øine
stod aldrig stille, og de buskede Øienbryn gav visse Øieblikke
hans Ansigt et lumsk Udseende, der ligesom forkastedes af
den velformede Mund. a
«Mig forekommer det derimod," ytrede Fru Richissa, «at
jeg skulde kunne trives ret godt her; Folket ser sørgmodigt,
men godsligt ud, og fremfor alt, jeg ser ikke her, hvad som
har været min Afsky i Landene der syd for Østersjøen, jeg
ser ikke disse Trælleansigter, som . . .»
«Ved den hellige Knut, ædle Frue,» afbrød Jøsse Eriksson
hende, «De var færdig at sætte Staal i det Jern, som vi har
havt saa megen Møie med at gjøre myge. Men Kvinderne
sidder og drømmer paa Høienloftet, og saa lægger de til
og tager ifra, indtil de faar det efter sit Sind, og saa tror de,
at Virkelighed skal slaa ind efter deres Drømmerier. Vi
Fogder, jeg og Hrr. Johan her, vi kan dog vise eder, al alt
det "Guld, som I strør paa disse Bønder, er Eders og ikke
Deres. Ikke sandt, Hrr. Johan?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
