Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I GLRSTEBUDSSALEN. DO
Jøsse Erikssons altid brede Mund gav i dette Øieblik
hans Ansigt et Udtryk, der bragte dets nedre Del i Overens-
stemmelse med dets øvre. Det var modbydeligt at se paa
dette Ansigt.
«Hvad de fem Mænd angaar,» sagde han, «saa er det
ved denne Tid vel sørget for dem. Du skal selv faa se det,
naar du drager herfra, og da kan du bedre bringe mit Svar
tilbage til Engelbrekt.»
Svenden saa med en spørgende Mine paa Fogden, og
det var som hans Kind blegnede, naar han saa dennes leende
og lumske Blik. Et Lyn af Vrede luede i hans Øine, og han
greb ufrivilligt med den venstre Haand om Haandtaget paa
det korte Sværd, som hang i Bæltet ved Siden.
«For sent?» var det eneste han kunde presse frem over
sine Læber.
«Som du siger, for sent,» var Fogdens iskolde Svar,
«og du kan tilføie den Hilsen fra Fogden over Væstmanland
og Dalarne, at han gjerné for Fremtiden saa sig befriet fra
slige Bud, som du idag har bragt ham fra Engelbrekt.»
Dermed vendte Fogden sig til den anden Side i Værelset.
Svenden syntes at kjæmpe en haard Kamp med sig
selv. Det saa ud, som vilde han udslynge sin Forbandelse
over den grusomme Foged, eller som han vilde styrte frem
med draget Sværd, — men han blev snart Herre over sig selv.
«Jeg skal rigtigt fremføre Deres Hilsen, Foged ... den
kommer nok ikke for sent frem !»
Og Svenden forlod den store Sal, fulgt af Fogden
Johan VWale.
Under Samtalen mellem Jøsse Eriksson og Herman havde
Agnes nærmet sig sin Fader, som om hun søgte hans Be-
skyttelse mod den Forfærdelse, den blotte Forestilling om de
fem Bønders Skjæbne vakte i hendes Sjæl. Krampagtig
trykkede hun Faderens Haand, naar hun fik høre, at al
Redning var umulig.
Hendes Blik, naar hun saa paa den stolte Ungersvend,
der talte saa frimodigt foran den mægtige Foged, var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
