- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
32

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3! ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

rd

Ansigt, ligesom af det spydige Blik, hvormed han saa smaat
indimellem betragtede sin Ledsager, saa det ud til, at han
med Velbehag havde lyttet til sine Underordnedes grove Spot.

Det krævede næsten en overmenneskelig Anstrengelse
for den unge Mand at forblive Herre over sig selv.

Nu standsede Fogden foran en liden Dør, og paa hans
Vink traadte en af Knegtene frem og aabnede den.

En forfærdelig Stank og Røg strømmede ud mod de an-
kommende fra det aabnede Rum.

«Træd ind, Herman Berman,» ytrede nu Fogden og lo
hæsligt derved, «træd ind og se, hvad Jøsse Eriksson lader
dig fortælle Engelbrekt.»

Herman bøiede sig ned for at se ind i Rummet, men han
trak sig snart tilbage. Der behøvedes blot et Øieblik for at
se, hvad som fandtes derinde.

Det var en mindre Bygning, der fra først af syntes tænkt
til en Badestue for Slottet. Paa Jernkroge i Taget var op-
hængte Ligene af fem Mænd. Deres Klæder var forbrændte,
og de nøgne Kroppe næsten sortbrændte, som om de havde
været udsatte for en langsomt stegende Ild. Under deres
Fødder kunde man ogsaa se Spor af den Ild, som der havde
været optændt.

«Har du seet nok,» hørtes Fogden spørge, og da intet
Svar fulgte, tillagde han, «du kan tillige sige de dødes Venner
fra mig, at de kan nu naarsomhelst hente Ligene og lade.
dem jorde. Jeg haaber, at man efter denne Dag skal finde
Veien til Kongen altfor hed til at vandre for Moros Skyld.
Det kan Ringningen for disse Døde fortælle de Efterlevende,
og da har Straffen havt den tilsigtede Virkning.»

«Ved den levende Gud, Foged» udraabte Herman, knapt
nok istand til længere at kunne skjule sin Vrede, — «se til,
at ikke denne Ringning for de Døde indeholder Lærdomme,
som er vigtigere for Dem end for de arme Bønder! Det er
formeget, formeget . . . jeg klager det for Gud og hver
ærlig Mand» tilføiede han, «men en Ende maa det blive paa
alt dette. . . .»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free