- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
52

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

«De drog herfra mod Nord til de nærmeste Landsbyer
over Ifvarshytta og Østraby. De kommer sikkerlig frem
til den store Landevei ved Væsterby.»

«Og hvoraf ved du dette?»

«Jeg mødte Byfolket i Skoven her, da jeg gik hid ...»

«Nu vel, lav det saa, at Mats Ersson i Væsterby faar
sikker Besked at holde sig færdig . .. Jeg trænger ham.
Kommer jeg fra dette Ridt med Livet, skal han drage Om-
sorg for den gamle».

Med disse Ord kastede Svenden sig atter i Sadelen og
forsvandt om nogle Øieblikke bag Slagvarpen.

Fader Elof gik med faste Skridt vestover.

Imidlertid havde Grev Hans med Fogden og de to Da-
mer i Ro og Mag fortsat sit Ridt mod Nord. En vis For-
stemthed havde gjort sig gjældende efter Skilsmissen med
den raske Svend, men naturligvis ikke for hans Skyld; idet-
mindste skulde ikke den fagre Jomfru have villet tilstaa
noget saadant, som hun red der sin Melkhvid ved Siden af
sin ædle Frænke, den fromme Fru Richissa, hvis Hest, siden
man vel var kommen fra Krattet ved Veiskillet gik saa rolig
og stille, som den altid pleiede.

Rytterne, saa vel Grevens som Fogdens, holdt sig paa
Frastand. Og de to Herrer red forrest. Med Flid sagtnede
Jomfru Agnes Farten, saa der blev en tilstrækkelig Afstand
mellem de foran ridende og hende; og den i Tanker hen-
sunkne Fru Richissa, der næsten lod sin Hest styre sig selv,
kom derfor ogsaa i en behørig Afstand fra alle unødvendige
Vidner, da hendes Hest fandt for godt at holde Skridt med
Melkhvid. De to Damer kunde nu — dog altid iagttagende
en vis Forsigtighed — samtale ligesom under fire Øine.

«Moder, er ikke dette det Land, hvorom du saa meget
har talt med mig, og hvor du har været en Gang før?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free