Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOR. MÆRTA. 53
Spørgsmaalet udtaltes ganske hviskende, men ikke desto-
mindre kvak den gamle Frue og saa forskrækket paa sin
unge Ledsagerinde. Men der var noget saa uskyldigt og
fredeligt i det fagre Ansigt, at Fru Richissas urolige Blik
snart fik igjen sin sædvanlige Ro.
«Det var jo sammen med den strænge Ridder Rafn von
Barnekow, din Fader og min Frænde, du opholdt dig her og
paa Borganæs».
«Jo, jo min Datter . . . ak, det var i gamle Dage!»
«I Kong Albrekts Tid var det; jeg ved ikke, men jeg
har altid følt for den stakkels Konge, han vilde sikkerlig ikke
saa meget Ondt, som skede i hans Dage».
«Sikkert ikke, min Datter, men han lod det Onde ske
ogsaa da, naar han kunde hindre det, og derfor har han ikke
efterladt sig noget godt Minde, hverken her i Landet eller i
sit Hertugdømme. Dertil havde han samme Svaghed som
vor nuværende Konge, han troede, Sverige var Tyskland, og
dette Lands Bønder . . .»
«Ja, se det lader sig høre, skjønt jeg kan det udenad,
fromme Moder; men nu begynder du med dit Yndlings-Emne.
Sveriges Bønder . . . ja, det er et prægtigt Folk, men jeg
synes endda, at . . .»
«Nu, hvad synes du, kjære Barn?»
«At de er vel meget taalmodige, og at det vel burde
findes nogen blandt dem, som kunde sætte sig for at hindre
alle de Grusomheder, som her udøves.
«Vær tryg, mit Barn, du vil kanske snart nok faa se,
at den Taalmodighed, hvorover du klager, er en af dette
Folks største Dyder. En Mand i Spidsen for dem . . . ja, ja».
Den gamle Frue blev med én Gang fuldstændig taus.
Derpaa tilføiede hun sagte, som for sig selv:
«Den Mand kunde dog findes — han kunde findes».
Og hun foldede sine Hænder, og samme Uro og Smerte
stod atter malet i hendes Ansigt.
«Du gjør mig forskrækket, Moder», sagde Agnes, «dit Blik
bliver saa uroligt, ganske som nylig, da din Hest blev sky . ..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
