Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
vi er jo dog nu langt fra det farlige Buskads . . . men nu
slipper jeg dig ikke, førend du siger mig, hvad du saa der
mellem de tætte Buske, og som saaledes skræmte dig, for jeg
saa godt, at du var ligesaa meget, om ikke mere, opskræmt
som din Hest. Du saa vel aldrig Manden, som kunde blive
Høvding for Folket her ?»
«Min Datter», sagde Fru Richissa og sendte Agnes et
Blik, i hvilket vistnok Uroen endnu laa igjen, men fuldstæn-
dig kuet under en stærkere Vilje, «lad os gaa fra dette Emne.
Mange Minder fra min Ungdom, baade lyse og mørke, møder
mig her; et mødte mig fra Buskadset, det er alt, lad mig
beholde det for mig . . .»
«Og det Minde, som der mødte dig, fremkaldte i dine
Tanker Høvdingen — o, nu har jeg det, en Ridder med
gyldne Sporer og dine Farver paa Hjelmknappen . . .»
«Agnes!»
Den unge Pige blev afbrudt midt i sin glade Tankegang,
og da hun saa hen paa sin Frænke, hvilte dennes Blik saa
alvorligt, men tillige saa vemodsfuldt og halvt bedende paa
hende, at hun forstod en Fortsættelse vilde saare hende.
Hun blev taus, men saa rakte hun Haanden ud mod den gamle
og bøiede sig frem imod hende samt saa hende atter ind i Øiet.
«Tilgiv mig», hviskede hun, «jeg skal ikke mere spørge
om en Ting, som plager dig».
Den gamle nikkede venligt, og saaledes fortsatte de sin
Ridning.
Man havde redet gjennem Hedemora, en stor Landsby,
beliggende vest for Håfran, en halv Mil fra Borganas. Det
var et livligt Sted, og det eneste i hele Dalarne, som lig-
nede en By. Det varede heller ikke mere end sexten Aar,
før den fik Kjøbstadsrettigheder og tvende Bergmestere, der
hver sit Aar skulde sidde i Retten, som det hed. |
Da Greven med sit Følge red gjennem den, var alt tyst
og stille, og man mødte blot en og anden af Indvaanerne,
hvis ilsomme Gang dog tydelig tilkjendegav, at Vandringen
ikke var en Lystfærd, men gjaldt Arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
