- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
56

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

tilfreds, er vanskeligt at sige; men nok er det, da han vendte
sig mod Greven, var hans Ansigt idel Solskin.

«En herlig Morgen, rigtig herlig Morgen», udbrød han.

«Og det mærker De først nu, Foged», spurgte Greven.

«Tilgiv min Adspredthed,» fortsatte Fogden, medens baade
han og Greven satte Hestene i stærkere Fart, «tilgiv, hvis jeg
i nogen Henseende har feilet i Opmærksomhed overfor min
ærede Gjæst; jeg vil ikke nægte for, at Bergmandens Bud og
de Ord, han lod undslippe sig, imod min Vilje har ledet mine
Tanker hen paa alvorligere Emner, end som rettelig
passer for Deres Ledsager. Dog gjør jeg Regning paa,
at en Herre med Deres Erfaring vil finde alt dette und-
skyldeligt.»

«Vær forsikret om det!»

Et Udraab af Agnes bragte baade Greven og Fogden til
at vende sig. De to Damer sad som forhexede og stirrede
gjennem Udhugningen, hvor Kragerne kort før havde vakt
Fogdens Opmærksomhed.

Greven var netop færdig at vende tilbage til sin Datters
Side, da en af Fogdens Ryttere sporenstrengs styrtede frem til
sin Herre og udraabte:

«Svenden, Herre!»

Fogden spilede op sine Øine, som om han troede, Karlen
havde mistet Forstanden. Rytteren, der indsaa, at Minutterne
var kostbare, brugte derfor ikke mange Ord.

«Foran, Herre, kommer dernede», sagde han, «Svenden,
som nylig red sin Vei — han red just nu forbi paa Veien
dernede.»

«Ved de fem Saar, dette tegner til at blive noget. Op
Karle, fremad, følg mig!»

Med disse Ord hug Fogden Sporene i sin Hest, og fulgt
af sine Ryttere, styrtede han frem, saa tapper og Saa modig,
som om det gjaldt at hugge løs paa en farlig Fiende.

Greven saa forbauset paa denne pludselige Optræden, der
var ham aldeles uforklarlig. En af hans egne Ryttere nær-
mede sig ham da. Det var en undersætsig Mand, men med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free