Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I STUEN VED SKJULSBOKLACK. öl
VI.
I Stuen ved Skjulsboklack.
Det var sent paa Kvælden Dagen efter den nylig
beskrevne Tildragelse. — Stormen för hvinende —henover
Elven og kilede sig ind gjennem Dalsænkningerne og Berg-
kløfterne og brølede ligesom af Ildske over den Modstand,
den mødte, førend den her havde samlet sine Jettekræfter for
at presse sig frem til det store Sletteland omkring Elven i
Tuna, Gustafs og Skedevi Sogne. De høie Furutræer bøiede
sig sukkende under Brydningen med den mægtige, og Regnet
silede ned. Mest heftigt hylede Stormen mod de høie Berg-
vægge; der trak ogsaa Skoven sine mest tunge Sukke.
Derfor kjæmpedes ogsaa den vildeste Kamp ved Skøjuls-
boklack, det høieste Berg i Hedemora Sogn. Paa en smal
Gangsti, der slyngede sig frem ved Foden af Berget, vandrede
en Mand, der uagtet Stormen og Regnet, slet ikke syntes at
have det travelt eller at paaskynde sine Skridt. Hans Gang
var fast og sikker, og han havde i Haanden en lang Stav,
med hvilken han, ret som det var, ryddede sig Vei mellem
Træerne. Han fulgte Gangstien fremad, men tøvede og
syntes kun ugjerne at ville skille sig fra den Side af Berget,
hvor Stormen» brødes med de høie Træer, da Stien førte ham
mere mod Nord og til Bergets Læside.
Der, hvor den tause Vandrer standsede, stødte en anden
Gangsti til den, han havde vandret henad, og fra denne
hørtes lette, sagte Skridt. Manden syntes ikke at lægge
Mærke dertil, enten han nu var saa optagen af Stormens
mægtige Ringdans, som han dog mere følte end saa, eller
hans Tanker sysselsatte sig med Emner, som gjorde ham
følesløs for alt, for Naturens Raseri. ligemeget som for dens
Kjælen. De lette, man skulde næsten kunne sige lydløse
Skridt var ham ganske nær, da han løftede sin Stav og
svingede den rundt over sit Hoved, som om han havde staaet
Ansigt til Ansigt med sin Dødsfiende og villet give ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
