Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I STUEN VED SKJULSBOKLACK. 65
«Og dette Brev skal du faa.»
«Der hengik en Stund, saa svarede Belgsting med sin
dybe Stemme:
«Jeg vil betænke mig til imorgen Kvæld; muligens skal
du da faa mit Svar.»
»Af dig selv?»
«Af mig selv.»
«Og hvor?»
«Ved Skedevi Kirke. De røgte Gjæs skal da begraves;
det turde hende, at Belgsting vil være med i Gravølet . . .»
«De røgte Gjæs?» spurgte Mårten.
«IKjender du ikke til Historien om de fem Bønder, som
vilde gaa til Kongen og klage sin Nød, men hvem Fogden
vred Halsen af paa lige saa gesvindt, som om de havde været
Gjæs, og som han siden hængte op og røgte i sin Bastu.
Han fik sig et godt Maaltid den Gang, bare nu ikke Benene
kommer til at sidde fast i Halsen paa ham. Som sagt, ved
Begravelsen skal du faa mit Svar, men du skal ogsaa da give
mig Pergamentsbrevet.»
Saa blev der atter en Stund stille, og de fortsatte sin
Vandring, indtil de paa blot kort Afstand fik se et Lys mellem
Træerne. De betandt sig nu fuldstændig paa Læsiden af
Berget. Belgsting standsede pludselig og stødte sin lange
Stav i Jorden.
«En Ting til lyster mig at spørge dig om, Mårten,» sagde
han, «hvor kommer du fra, og hvorhen gjælder din Færd?»
«Er ikke Stien min ligesaavel som din?» svarede Mårten.
«Mange har jeg seet vandre denne Nat til Skjulsboklack, men
jeg har ikke spurgt nogen, hvorfra han kom, eller hvor han
agtede sig hen.»
«Enhver har sin Skik, og jeg vil nu vide baade det ene
og det andet. Ufærden kom over mig snart, den Gang jeg
sidst mødte dig. Nu forelægger jeg dig to Betingelser,» og
herved greb han med fast Haand om Mårtens Arm, «enten
giver du mig grei Besked paa mine Spørgsmaal, eller saa er
du min Fange, saa længe Sol er gjemt i Skov.»
Engelbrekt Engelbrektsson, I.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
