Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMMENKOMSTEN. SI
«Ja, ja, vi vil udse os en Høvedsmand», raabte Mændene.
«Er da eders Tanke den samme som min, saa behøver
vi ikke længe at søge efter Manden, jeg mener, vi behøver
en Mand, som kan føre os an med Haand og med Sværd
ligesaavel som med Tungen, og mig synes, at ingen hertil
bedre passer end den rige Adelsbergmand fra Norrbærke.
Ham kjender vi alle, og han kjender os. Han vil ikke slaa
sig til Ro, førend Lov og Ret atter raader i vore Bygder.»
«Ja, ja,» raabte Bønderne, «Belgsting er vor Mand, han
og ingen anden!»
Den gamle saa til Siden, hvor den vældige Bergmand
stod ludende mod sin lange Stav, Skinnet fra et af Blussene tæt
ved ham oplyste hans høie Skikkelse og de stolte regelmæs-
sige Træk i hans Ansigt. Han stod stille, og hans Øie var
vendt-mod Jorden. Sikkerlig overveiede han, hvad han skulde
svare. Da den gamle Bonde nævnte ham, og Bønderne
udraabte hans Navn, havde det givet et Ryk i ham, og hans
Øine flammede. Men et Øieblik efter stod han hensunken
i Sig selv, og Øiet flammede ikke mere. Følte han sig smig-
ret ved Mændenes Hyldning? — Forfængeligheden ligger som
en sammenringet Slange omkring Menneskets Hjerte.
Hans Ubevægelighed og Taushed varede længere, end
hvad Bønderne havde ventet. Alles Øine saa med Forundring
paa Kjæmpeskikkelsen, og saa stille var det, at man kunde
høre sit eget Aandedræt.
Da hørtes fra den modsatte Ende af Kredsen en dyb
kraftig Stemme afbryde Stilheden.
«Skal en fredløs Mand, over hvis Hoved Blodskyld svæ-
, blive Høvding for frie Mænd!»
Kr aabnede sig mod det Hold, fra hvilket Røsten kom,
og man saa en høi Sortbroder staa der med Hænderne i Kors
over Brystet. Et dumpt Brøl ligesom Bjørnens, naar han
trues i sit Hi, besvarede den dristige Munks Spørgsmaal.
Uden Tvivl syntes de forsamlede Mænd, at saavel det som
Manden, der fremsatte det, var uberettiget paa dette Sted.
En af Bønderne greb Munkens Arm for at føre ham ind i
Engelbrekt Engelbrektsson. I. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
