Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
afkaste, at tilintetgjøre Vilkaarligheden! ; Ingen fandtes i Ske-
devi Kirke, der ikke i dette Øieblik følte sig dybt greben.
Det var som om ved et Trylleslag Lovens Opsynsmand havde
sunket ned fra sin Trone og vist sig i al sin Nøgenhed som
et blot og bart Menneske belæsset med Skyld og Forbrydelse.
Vilkaarligheden er Lovens Modsætning, og selv Magtens mest
pompøse Emblemer kan ikke i Længden holde den oppe,
Det falske, Sminken, maa nu forøvrigt være aldrig saa godt
anbragt, bliver til Støv, Sandheden seirer — det er en Grund-
lov, som ikke er bleven dikteret af noget Menneske, være
sig med Pave-Tiara eller Keiserkrone, men for ethvert Men-
neske af Gud selv.
Her i denne tause Landskirke faldt i denne Stund en
saadan sminket og udsmykket Storhed. Foran det høie og
hellige, ved Randen af den jordiske Tilværelse, fremstod mere
levende end nogensinde før den slaaende Sandhed, at Kon-
gens Mand, Lovens Opretholder var en levende Løgn. Det
var, som om Borganæs Mure havde faldt sønder, som om
Sværd og Skjold og Pantserskjorte var bleven rykket fra den
myndige Foged, og som om han havde staaet der uden Ly
og Beskyttelse; — uden Beskyttelse, fordi han stod der som den
falske Discipel, der forraadte sin Herre og Mester. Og For-
ræder er enhver, der sviger sin Herre, og Kongens Mænd er Lo-
vens Mænd — og det var Loven, Kongens Foged havde sveget.
Et Suk, et eneste, men fra mange hundrede Hjerter, steg
op og pressedes mod Tempelhvælvet. Det var de fortryktes,
de forurettedes tause Dom over Lovovertræderen Jøsse Eriksson.
Da begyndte indenfor Alterringen den sølvhaarede at
opstemme Messen, og de hellige Ord forenede Mændenes og
Kvindernes Hjerter i brændende Bøn til Fædrenes Gud om
Hjælp og Beskyttelse og Kraft for den Dag, som tilstundede.
At det var en Stridens Dag — det bebudede Udtrykket i
ethvert Ansigt.
Og just derude paa Kirkegaarden, hvor Hoved stod ved
Hoved under Træernes Skygge, just der spredtes med usynlige
Vingeslag de hellige Ord og gav Hjertets stille Tanke en høi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
